Lonnie Ziebell Tipsmark

Jeg hedder Lonnie, og jeg beskriver mig selv som leder med noget på hjerte.
Det betyder ikke, at jeg leder med hjertet alene – men at jeg vil noget med min ledelse.
At jeg har en intention, et værdimæssigt kompas og et ønske om at gøre en forskel gennem den måde, jeg leder på.

Jeg er optaget af trivsel. Ikke kun som et organisatorisk mål, men som en levende størrelse, der viser sig i hverdagen – i måden vi møder hinanden på, taler sammen, løser opgaver og håndterer det, der er svært både hos medarbejdere hos mig selv som leder. Jeg ved, at min egen ledertrivsel er afgørende for mit perspektiv på andres trivsel.

For mig handler ledertrivsel ikke om at lykkes med alt – eller om at alle skal kunne lide én.
For mig handler det om at trives i rollen, midt i alt det der er komplekst og stadig kunne trække vejret.

Jeg har mange års erfaring som leder og Jeg har begået stort set alle de fejl, man kan.
Men jeg har også opdaget, hvornår jeg lykkes. Jeg lykkes, når jeg er tæt på praksis og når jeg er nærværende med medarbejderne.

Jeg elsker når jeg sammen med medarbejdere får øje på de micro-processer der opstår når mennesker vil skabe udvikling. Det er i de øjeblikke, jeg mærker, hvorfor jeg brænder for ledelse – fordi ledelse dybest set handler om relationer mellem mennesker – og om den gensidige bevægelse, der opstår, når vi mødes i det.

Scroll to Top