Faglige Frirum

At være leder er spændende, udviklende og givende. Men kan også være udfordrende og kræve stor omstillingsparathed og evne til at overskue komplekse sammenhænge, situationer og relationer. At du giver dig selv og din lederhjerne fri til at reflektere over de opgaver, du står overfor eller din egen ledelse kan være energigivende og nødvendigt for at få øje på mønstre eller nye handlemuligheder i din lederrolle. Vi kan hjælpe dig med at skabe de nødvendige Faglige Frirum med rammesætning af større eller mindre refleksionsprocesser med ledelsesfagligt omdrejningspunkt. Enten i form af en til en sparring eller i grupper med andre ledere.

Ledelsesfagligt refleksionsrum

Med afsæt i deltagernes udgangspunkt som ledere eller kommende ledere — det kan være en specifik situation, opgave eller ønske om udvikling — planlægger vi refleksionsprocesser med mulighed for at koble et kort ledelsesfagligt oplæg med erfaringer eller udfordringer fra hverdagen som leder. Det giver dig eller dit ledelsesteam mulighed for at fokusere fagligt på din egen rolle som leder og vil være med til at skabe blik for nye perspektiver eller handlemuligheder i praksis. Temaerne er mange og kunne fx være kultur på arbejdspladsen, udvikling af læringsfællesskaber, forbedring frem for forandring, svære samtaler, konflikter. 

LEDERskabet

LEDERskabet har vi udviklet som en dynamisk ramme for dine refleksioner om din egen ledelse og de opgaver, du står overfor. LEDERskabet er et billede på og en ramme om din ledelse. LEDERskabet rummer dels opgaver, udfordringer og drift, men også redskaber og muligheder for at anskue din ledelsespraksis på nye måder eller med bestemte indgangsvinkler fra forskningen eller dine egne erfaringer. Du kan forstå, udvikle og fylde dit eget LEDERskab med viden og perspektiver, du kan gøre brug af i nye sammenhænge og opgaver. LEDERskabet bliver en ramme, som gør det muligt at betragte din egen ledelsespraksis fra et metaperspektiv. Vi har her på siden et tomt LEDERskab, som du kan bruge til at få overblik over de kontekster, du står i, opgaver og muligheder. Vi har også lavet et eksempel på et LEDERskab med indhold på hylderne som inspiration.  

Scroll to Top